Dagsorden og forslag til årsmøde 2019

Kære alle,

Hermed fremsendes dagsorden for kommende årsmøde som afholdes d. 28/4-2019 kl. 10 i IMMO’s lokaler.
Udover dagsorden kan findes beretninger for udvalgene, de indkommende forslag samt budget for 2019 og regnskab for 2018.
Der vil i år først være et oplæg af IMMO, hvorefter vi starter på selve årsmødet.
Program
10.00 – Ankomst
10.30 – Præsentation af fysioterapeut Lars Christensen v. IMMO
11.00 – Årsmøde for El-hockey ( inkl frokost )
Der er stadig mange klubber som ikke har givet lyd om de kommer eller ej, så I må meget gerne give besked således vi kan indkøbe frokost derefter.
Så skynd jer at tilmelde jer ved at skrive return på denne mail 🙂
Vel mødt i IMMO’s lokaler:
Friis Hansens Vej 9
7100 Vejle

Endeligt vil jeg fremhæve at flere af posterne i IU er på valg:

• Kasserer ( Kristian Sørensen – ønsker at opstille som aktivitetsformand )
• Sekretær ( Michael Hansen – ønsker genvalg )
• Turneringsudvalget ( Jørgen Johannsen – ønsker genvalg )
• Aktivitetsudvalget ( pt. Ingen )

Da Kristian Sørensen ønsker, at opstille som aktivitetsformand, kommer posten som kasserer til at blive ledig. Så hvis der sidder én ude i jeres klubber der kunne tænkte sig, at hjælpe Idrætsudvalget gennem posten som kasserer, hører vi gerne fra jer 🙂

Med venlig hilsen
Kristoffer Dahl Hansen
Formand for IU El-hockey

No Replies to "Dagsorden og forslag til årsmøde 2019"