El-hockey’ens spændende historie
Originalt skrevet af Erik Overgaard, opdateret af Alexander Ibsen.
Langt de fleste idrætsgrene er opstået ud fra leg. Vikinger spillede bold med afhuggede hoveder, og det blev til fodbold. Skotterne slog sten i huller med en kæppe, og det udviklede sig til golf. Sådan er det dog ikke gået med el-hockey, hvis historie startede ved, at kørestolsbrugere tog en hockeystav i hånden og slog til en bold. Det udviklede sig dog i første omgang til den sport, vi i dag kender som Powerchair Floorball, som spilles med almindelige kørestole. Powerchair Floorball kræver imidlertid stærke arme og god balance. En stor gruppe handicappede, specielt muskelsvindlere og spastikere, har derfor ingen mulighed for at deltage i den holdsport. Salget af en sølvtikrone, udgivet i anledning af Kronprins Frederiks 18-års fødselsdag, blev efterfølgende væsentligt i udviklingen af el-hockey, da dette salg gav et overskud, som daværende industriminister Niels Vilhjelm stillede til rådighed for Dansk Handicap Idræts-Forbund (nu Parasport Danmark) til udvikling af industrielt forarbejdede hjælpemidler, som i særlig grad kommer handicappede udøvere til gode. Disse midler benyttede DHIF til at udvikle idrætter til personer med et svært fysisk handicap. I den forbindelse blev der i 1988 udskrevet en designkonkurrence. Arkitekten Mogens Holm Rasmussen vandt, og den elektriske sportskørestol var en realitet. Skive
HIF anskaffer sig i 1989 de fire første stole, som fører til det første el-hockeytilbud i Danmark. Kort herefter indkøber DHIF adskillige stole med støtte fra Kulturministeriets Idrætspulje. Med indkøb af flere stole, kunne der oprettes flere klubtilbud. Der blev herefter dannet klubber i mange byer, bl.a. Aalborg, Nykøbing Falster, Skive og København.
Holm Rasmussens el-hockeystol blev bygget i formspændt bøgefinér: Let, stærk og smuk – og lynende hurtig. I begyndelsen klagede mange over, at stolen var for livlig, og at det var umuligt at styre den. Det var den dog ikke – det krævede bare øvelse. Øvelse gør mester – det gælder i handicapidræt som i al anden idræt. Det viste sig altså at være idrætsudøverens evner, der satte grænsen, ikke kørestolen. Faktisk blev stolen udviklet sådan, at den skulle kunne køre hurtigere, end spilleren ønskede, kunne dreje skarpere, end spilleren vovede, men skulle kunne styres med enkelte fingre.
De første turneringer i el-hockey blev afholdt i forbindelse med kurser i Kalundborg, hvor spillerne på banen sad i såvel de nye sportsstole som traditionelle kørestole med en paddel monteret foran – en opfindelse, som hollænderen Wim Ludeke havde gjort en gang i 1980’erne. Endvidere var der spillere med håndholdte stave på banen. Denne blanding gav ikke lige vilkår, og det viste sig også at være ret farligt. Det kulminerede ved et stævne i Vallensbæk, hvor spillerne i el-hockeystolene oplevede at være tæt på at blive halshugget af fodpladerne på de store stole. Det stod klart, at sporten måtte dele sig, og der blev udviklet to forskellige regelsæt, selv om Københavnerklubben Orient ihærdigt talte for at bevare den blandede sport. Trofæet, der blev kæmpet om i disse første år, var intet mindre end Det gyldne Batteri, og derefter var banen ellers kridtet op til den første forbundsturnering. Den blev afviklet i Borup i 1996, og Aalborg hjemførte den første pokal. Samme år drog Dan Jakobsen og Nichlas Charlton til de Paralympiske Lege i Atlanta for at fremvise sporten. Rejsen kom i stand ved hjælp af penge, der blev rejst ved en auktion over bl.a. Peter Schmeichels og Michael Laudrups fodboldtrøjer. Turen førte desværre ikke til det helt store internationale gennembrud for el-hockey’en lige med det samme.
Den danske turnering udviklede sig solidt i årene efter og da sporten var på sit højeste i Danmark havde vi to landsdækkende divisioner og 3 regionale. I dag har vi 2 landsdækkende divisioner. Internationalt har sporten også udviklet sig, særligt i Norden, hvor vi før corona tre år i træk afholdte Nordisk Champions League i el-hockey for hold fra Danmark, Norge og Sverige og i den forbindelse også spillede de første uofficielle landskampe. Udover de nordiske lande ser vi også en interesse for el-hockey i både USA og Canada, så banen er kridtet op til mere internationalt samarbejde og hvem ved hvor længe der går før vi kan afvikle et VM i el-hockey!